Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

  Brugernavn
 
  Password
      Glemt login info?  
 

Klik her for at oprette en profil


Taastrup Løb nr. 400 til Bjarne T. Pedersen 
Ved Taastrup Løbet tirsdag den 12. juli løb Bjarne T. Pedersen fra TIK Løberne sit Taastrup Løb nr. 400.
tillykke til Bjarne.
 
  
En glad løber
 
Pokalvinderne for 2015 
Ved generalforsamlingen torsdag den 28.01, blev der traditionen tro uddelt Preben Holtegaards arbejdspokal, idrætspokalen og årets TIK Løber.
Preben Holtegaards arbejdspokal blev givet til vores kasser Lis Wilhelmsen.
Idrætspokalen blev givet til Morten Paus
Årets TIK Løber blev givet til Ulla Christensen 
 
Lis Wilhelmsen
Ulla Christensen
Morten Paus 
 
TIK Løbernes juletur i Dyrehaven
En dejlig lun december dag gik turen igen til Dyrehaven, hvor mange tog en god løbetur mens andre gik en tur i skoven. Efter lidt motion havde Hans og Jim igen i år dækket op til hygge på parkeringspladsen ved Fortunen med lidt godt til ganen bla. pebernødder, clementiner, sandwich, kaffe, gløgg og æbleskiver. Sluttelig var der vanen tro lotteri inden vi alle skiltes efter et par hyggelige timer med ca. 50 deltagere.
Stor tak til Hans og Jim for arrangementet som er en dejlig tradition.

 
 
TIK Løbernes årlige udlandstur til Lübeck
Igen i år har vi haft en forrygende udlandstur. Denne gang gik den til Hansestadt Lübeck. Vi ankom lørdag hvor startnr. blev hentet, nogle ændret til kortere distance. Søndag var det så løbe dag. Vi havde alt i alt 17 løbere med på hhv. 6 på marathon, 7 ½ på marathon og 4 på 10 km distancer. Efter endt løb samledes vi alle søndag aften til middag ude i byen. Mandag var på egen hånd i byen, hvor der var det flotteste solskinsvejr. Tirsdag gik turen så hjem igen til Danmark.
En dejlig hyggetur med ca. 50 deltagere  
Stor tak til Ulla for et flot rejsearrangement, vi glæder os allerede til næste år.
 
 
Alle de glade løbere
 
 
 
 
TIK Løbernes klubmesterskab 11. oktober 2015  
Den 11. oktober blev årets klubmestre fundet. Det skete på rigtig flot solskins efterårsdag med 38 deltagere fra TIK Løberne. Efter løbet blev alle klubmestrene kåret ved hygge med kaffe og brød i klublokalet.  
Vi håber på endnu flere af vores dygtige løbere deltager til næste år.
 
 
Her de glade klubmestre  

Samarbejde mellem Roskilde produktionsskole og TIK løberne omkring nye skilte til Taastrup løbet.

Vind og vejr har fået sat sit præg på skiltningen ved Danmarks hyppigst afholdte motionsløb - Taastrupløbet. TIK løberne har derfor gennem længere tid haft stort behov for at få opjusteret/renoveret sine rute skilte. Dette er der i samarbejde med Base 4000 – Roskilde produktionsskole nu rådet bod på.TIK løberne har netop modtaget en helt ny og meget flot skiltning til de kommende Taastrupløb.

Andreas Buch Hansen og Mark Mathias Agerskov fra produktionsskolen har stået for det flotte håndværk, som forhåbentlig bliver taget i brug ved det kommende Taastrup løb 9. juni 2015

 
 
TIK Løberne fik 3. præmien til Forening sprisen .
For andet år i træk blev TIK løberne nomineret til foreningsprisen. I år fik vi en flot 3 præmie og dermed 5000 kr til klubben. Tak til alle TIK løberne for jeres store arrangement og frivillige arbejde i klubben, det gør vores klub til noget særligt.

 
TIK Løbernes Ordinære Generalforsamling tirsdag den 31.01 2017
TIK Løbernes medlemmer inviteres til den ordinære generalforsamling, som vil finde sted tirsdag den 31. januar 2017 i Café Sophie kl. 20.00. Klubben byder på en sandwich, samt 1 øl/vand og kaffe. 

 
Juletræstur og hygge i klubhuset efterfølgende den 15. december 2016
Vær med til at holde TIK Løbernes tradition i hævd, hvor vi alle samlet vil løbe op til juletræet på hovedgaden og dansen rundt om træet. Efter en kort/længere løbetur
er der julehygge i klubhuset kl. 20.15.
Tilmelding skal ske under arrangementer
Juletur i Dyrehaven med gløgg og æbleskiver søndag den 18. dec. 2016
Traditionen tro vil Hans og Jim igen i år servere gløgg og æbleskiver på parkeringspladsen ved Fortunen. Vi starter som vanligt med en løbetur/gårtur, længden vil være varierende. kom og vær med til et par hyggelige timer med løbevennerne.
Tilmeldingen sker her på hjemmesiden under arrangementer
Invitationen findes HER
 
Årets Udlandstur går til Ljubljana 29/10 - 02/11 2016
Så har Ulla igen fundet et nyt og hyggeligt sted i Europa, som vi skal udforske.
Denne gang går turen til Ljubljana som er hovedstaden i Slovenien.
Der vil være ankomst om lørdagen og løb om søndagen. I Ljubljana er der Maraton, ½ maraton og 10 km på programmet. Har du/I lyst at deltage hvad enten det er som løber eller hepper så tilmeld dig/jer hos Ulla på mail: ulla_b_christensen@hotmail.com.
Se invitationen HER
 
 
 
Tirsdag 31/5. Foredrag med Annette Fredskov - Du kan hvad du vil
DU KAN, HVAD DU VIL. Hvis det er vigtigt nok, hvis du vil gøre arbejdet, hvis du tror på det, og det gælder for os allesammen. Bliv inspireret og motiveret til at få det bedste ud af hver eneste dag og skabe det liv, du ønsker. Annette fortæller selvfølgelig om 366 maraton på 365 dage og Running2Paris med fokus på motivation, stærk mentalitet, passion og forpligtelse, tage ansvar for sit liv og meget mere.

Annette åbner op for sin værktøjskasse og taler om:
• At drømme, sætte mål og nå dem
• At ting er mulige – opnå det umulige
• Positiv tænkning og stærk mentalitet
• At elske sig selv – selvværd og selvtillid
• At finde lidenskab, viljestyrke og mod
• Få inspiration og bliv motiveret
• Find passionen og forpligt dig
• At foretage valg og tage ansvar for sit liv
• Fra sygdom til sundhed og styrke

Publikum får ingredienserne og værktøjer til succes, og hun ved af egen erfaring, at det virker.

Tilmelding under arrangementer
Pris: kr. 50,00 for Sandwich og 1 øl/vand
City2 Løbet 4. juni 2016
Har du lyst at deltage i City finder du linket her
Hjælper til City2 Løbet 4. juni 2016
Kære alle
Så er der brug for hjælpere til City 2 løbet. Vi håber mange er friske på at hjælpe til igen i år, det giver en rigtig god reklame til vores klub. Samtidig kan vi bakke op om vores løbere fra begynderholdet, hvor der i år er omkring 30 der er startet, forhåbentlig vil mange af disse deltage på dagen.
Som noget nyt i år starter og slutter løbet inde på torvet. Hvilket giver nogle spændende udfordringer for os, men forhåbentlig også et mere livligt løb.
Hvis I møder op i klub- bluse og jakke sender vi et godt signal om vores klub. De af jer der har de orange City 2 bluser skal også lige medtage dem. Skriv gerne hvis I ønsker samme eller en anden opgave / placering i forhold til sidste år.
På dagen lørdag den 4 juni, mødes vi inde i City 2 på torvet kl. 10.00 senest. I vil der blive uddelegeret til jeres poster. Når sidste løber har passeret jer på ruten, cykler jeg efterfølgende forbi og I kan gå tilbage til torvet. Hvor vi alle samles og får en sandwich og noget at drikke, det giver en god afslutning på nogle hyggelige timer.
Hvis I er friske, så skriv jer på under arrangementer.

Mange hilsner
David fra løbsudvalget
Årets Bakketur 11. juni 2016
Nu er det endelig blevet forår og godt vejr.
Derfor er det også tid at komme ud i skoven og hvordan gøres dette bedst. Jo ved at deltage i klubbens årlige tur til Bakken, som løbes fra Taastrup til Dyrehaven via Hareskoven.
Vær med til at gøre denne traditionsrige tur til en oplevelse. Det betyder ikke noget om man løber hele vejen i et roligt tempo, deler en cykel med en løbekammerat eller cykler hele vejen.
Der vil være nogle som kommer til Bakken direkte og her kan man få skiftetøj med i bilen.
Arrangementet er i år den 11. juni og starten går kl. 10.00 fra TIK Hallerne.
Se invitationen HER
 
 
 
Taastrup Løbet vandt Erhvervsforeningens pris
Ved årets pokalfest for hele TIK, vandt Taastrup Løbet Taastrup Erhvervsforenings erhvervspris. Taastrup Løbet bliver afholdt 1 gang om måned og har ikke været aflyst en eneste gang i de 41 år den har eksisteret og er derfor Danmarks mest afholdte løb.
De glade pokalmodtagere
 
 
 
Året Udlandstur 2015
Vi har igen i år arrangere en tur til udlandet, hvor der vil være mulighed for at løbe maraton, halvmarathon og 10 km m.v. Dog er turen ikke så lang, for valget er faldet på Lübeck, som kan tilbyde alle distancerne søndag den 18. oktober.
Der er allerede ved at være udsolgt på hotellerne i byen, men vi har reserveret et antal gode værelser på hotel Park Inn by Radisson, som ligger centralt i byen, fra lørdag til tirsdag. Der vil være bustransport frem og tilbage. Se i øvrigt vedlagte.
Find Invitationen HER
 
 
 
Nogle glade løbere i vintervejret
På toppen af Hersted Høje i dejlig vintersolskinvejr
Glade løbere på tur gennem skoven
Generalforsamling i TIK Løberne den 22.01
De traditionelle punkter på dagsordenen blev behandlet, og hele bestyrelsen og formanden - Johan Oude Hesselink - blev genvalgt med akklamation.
Ved pokaluddelingen for året 2014 blev Idrætspokalen givet til Henry Jønch, Preben Holtegårds Arbejdspokal gik til Lene Lemmeke og Årets TIK Løber blev Bruno Kaae.

Medaljerne som klubmester damer i ½ marathon fik Christina Molina for tiden 1 t. 42 min. 12 sek., mens 1/1 marathon gik til Stine Vallentin Nielsen med tiden 4 t 37 min. 35 sek. Klubmester mænd i ½ marathon blev Martin Leander Hansen med 1 t. 26 min. 27 sek, mens 1/1 marathon gik til Bjarne Carlsen med 3 t. 4 min. 36 sek.
De glade pokalmodtagere og klubmestre
TIK Løbernes klubmestre 2014
Der blev d.12/10 afholdt klubmesterskaber samtidig med Taastrup Løbet. Her er et billede af de stolte og glade nye klubmestre.
Fra venstre: Peter David Jensen klubmester 5 km, herre (19.21), Kasper Roslyng klubmester 10 km , herre (39.33), Marianne Vorm klubmester 10 km damer (46.50) , Johan Oude Hesselink 10 km herre 50-59 (40,27), Hanna Larsen 5 km damer (30,00) og Henry Jønch 5 km herre 60-69 (23,22)
 
 
Torsdag d.11/12 løb og sang vi omkring juletræet op Hovedgaden, en dejlig tilbagevendende tradition vi har i TIK Løberne. Humøret var højt og vi fik sagt god jul til hinanden efter træningen over en bid mad og en juleøl.
 
 
 
 
Eremitageløbet 5. oktober
... havde 15.548 vindere i solskin og godt humør, og TIK løberne deltog med adskillige løbere og flotte tider - se løbsresultater.
Her er et udsnit af friske løbere fra hold 5, hvor Simon og Bo deltog for første gang - supportet af Elisabet og Leif.
I øvrigt deltog en hjort i løbet - i hvert fald krydsede hjorten løberuten lige efter Eremitageslottet og imellem Bo og Leif, hvor hjorten nedlagde en kvindelig og en mandlig løber. Hjorten slap vist uskadet, mens den kvindelige løber sku' ha' hjælp.
 
De glade hold 5 løbere


Hej alle City 2 hjælpere og tak for sidst
.
Det blev jo nogle gode timer og min oplevelse var at det fungerede rigtig godt.
Meget hyggeligt med klubben Basen der giver løbet et ekstra løft med deres live musik, boder m.m. Det var jo nok mest os ved målområdet der oplevede det. Så vidt jeg kan se var der omkring 380 deltagere, hvilket jo var meget fint i betragtning af prisstigningen og den uheldige dag lige op til flere fridage for manges vedkommende. Vores tilskud bliver således nok godt 12.000 kr, som vi må se om vi ikke kan bruge til et godt formål.
Fra klubbens side var det også super spændende at følge Morten Paus kamp om første pladsen på 10 km mod Sergio (vi jo næsten også betragter som TIK løber), mon ikke Morten napper ham til næste år...... Samtidig dejligt at se de nye løbere der også kom flot igennem.
For øvrigt var der en sjov hændelse ved afslutningen af 10 km løbet, da vi var ret sikre på at den sidste deltager var løbet ud på fjerde og sidste runde, hoppede jeg op på cyklen for at melde at der godt kunne pakkes sammen. Da jeg cykler forbi Kent efter en god kilometer råber han, at der var en dame der havde passeret ham for et par minutter siden og havde oplyst at hun da stadig manglede en omgang, næste gang hun passerede målet. Jeg vendte cyklen og sprintede efter hende, ganske rigtigt nåede jeg hende et stykke ude på en ny omgang, der blev løbet frisk til og der var også fint med kræfter til at snakke med mig. Har du ikke allerede løbet fire omgange og hvad løber du en 10 km på spurgte jeg hende om, nej nej jeg har kun løbet tre runder og kan vel klare en 10 km på 50 - 55 minutter blev der svaret med et smil. Da vi kom i mål var der gået 1 time og 8 minutter, så hvor mange omgange havde hun mon løbet Emoji.
Tilslut vil jeg endnu engang sige tak for hjælpen, dejligt med så stor opbakning og I må meget gerne skrive ris, ros eller gode forslag, vi kan have gavn af til næste år.
 
TIK Løberne til VM i halvmarathon
Weekenden stor event i København VM i halvmarathon blev en stor succes for alle TIK Løberne. Dagen viste sig fra sin rigtig pæne side med høj solskin og ikke meget vind. Alle løbere kom godt igennem løbet. En del af TIK Løberne som ikke deltog var taget ind til byen for at heppe på vores løbere. Dagen blev afsluttet med fælles spisning og hygge i klubhuset. En dejlig og begivenhedrig dag.
De fleste af de glade halv marathon løbere

TIK Løbernes generalforsamling uddelte pokaler og medaljer

Sidst i januar måned afholdt TIK Løberne deres årlige generalforsamling i TIKs Cafe ”Pulsen ned”, og TIKs æresmedlem Per Rohwedder styrede forsamlingen med rolig hånd, idet der var mødt en stor del af de 189 medlemmer i løbeklubben.

De traditionelle punkter på dagsordenen blev behandlet, og hele bestyrelsen og formanden - Johan Oude Hesselink - blev genvalgt med akklamation.
Pokaluddelingen for året 2013:
Idrætspokalen blev givet til Johan Oude Hesselink
Preben Holtegårds Arbejdspokal gik til Lisbeth Ravnkilde
Årets TIK Løber blev Leif Rønne Jakobsen.
Klubmester damer ½ marathon Christina Molina 1 t. 43 min. 28 sek.
Klubmester damer marathon Birgitte Andersen Melander 3 t 41 min. 27 sek. Klubmester mænd i ½ marathon Kasper Roslyng 1 t. 25 min. 20 sek,
Klubmester mænd marathon Johan Oude Hesselink 3 t. 14 min. 12 sek.
Det nye års første helt store udfordring bliver VM i ½ marathon den 29. marts, hvor løbet bliver en fantastisk oplevelse, idet det afvikles i København. Og løbeklubben stiller med ca 70 løbere til start, og træningen er i fuld gang.
 
 
VM halvmarathon træning

Den 29. marts næste år afholder DAF – Danmarks Atletik Forbund – VM halvmarathon i København.

Det bliver en helt speciel mulighed og oplevelse for alle løbere, idet både eliteløbere og motionsløbere kan deltage. Der er udbudt 25.000 løbsnumre og allerede nu er der meldt udsolgt.

TIK Løberne har over 60 løbere, som har sikret sig numre til løbet. Og for at opnå den rette træning hertil vinteren igennem har vi haft alle vore 14 løbetrænere på et 3 dags trænerkursus i idrættens Hus i november måned. Og trænerne har nu udarbejdet særlige VM løbeprogrammer for 5 forskellige niveauer, så de mange løbere over 16 uger kan blive klar til – alt efter tempo – at gennemføre verdensmesterskabet på dansk grund !
Denne aktuelle VM træning er netop startet hos os, og alle løbere – som er interesseret i at deltage – kan blot henvende sig til os: TIK Klubhuset, Parkvej 78, Taastrup - tirsdag og torsdag kl 18.30, søndag kl 9. Du spør’ blot efter en af trænerne. Vi glæder os til at se dig.

Bjergstafet 2013
Tirsdag d. 27/8 afholdte vi årets bjegsstafet i det flotteste solskinsvejr.
Vi kunne i år stille med 16 hold + heppere og hjælpere som ikke kan undværes
I år var der deltagelse af flere af vores nye løbere, det var dejligt, samtidig var der stor repræsentation fra vores venner fra Coop idræt. 
Efter veloverstået løb hvor alle var vindere hyggede vi med lidt mad og drikke. 
 
Et hurtigt skifte
 
Hygge efter stafetten
 
Årets Bakketur - jubilæumstur den 15. juni
På en dejlig solskinsdag mødte 15 løbere og 15 cyklister op til at tage de 33 km i den skønne natur fra Taastrup til Dyrehaven. Da vi ankom til Dyrehaven fik vi en dejlig velkomst fra medlemmer som havde taget turen med bla. vores bagage. Efterfølgende var der ren hygge og spisning på den Hvide Hest.
En rigtig god dag, hvor alle kan deltage uanset at man ikke kan løbe 33 km.
Se flere billeder i Galleriet under mappen Bakketuren 2013
 
Alle løbere og cyklister ved målet.
 

 

Fællestræning torsdag 6.6
Denne fællestræning var lidt anderledes end den plejer. Vi fik besøg at David Møller fra Dansk Atletik Forbund. Efter en lille opvarmningstur endte vi alle på græsset bag hallerne. David sørgede for at vi både havde leg, intervaltræning og Core træning (træning af ryg og mavemuskler). En rigtig godt anderledes træning, hvor vi var seriøse, sunde, sociale og havde det sjovt.
 
 
 
Nybegynderne har nu løbet deres første løb - city2 Løbet
Det er med stor glæde at se mange af vores nybegynder deltage i løb efter blot 12 ugers træning. Alle kom godt igennem de 5 km. Det er dejligt at se dem dukker op til træning både tirsdag og torsdag med en entusiasme og gå på mod. Vi fortsætter med træning frem mod at kunne løbe længere, så alle kan blive sluset ind på et af vore eksisterende hold.
Hæng bare i I bare så seje.
 
 
 Nybegynderne 2013
 
 
18 TIK løbere gennemførte Copenhagen Marathon
 
Pinsedag valgte 18 løbere fra TIK at tage til København for at deltage i Copenhagen Marathon på de kendte42,195 km. Det blev en våd og lidt kølig løbetur for de i alt 9.173 løbere, som trodsede den silende regn og gennemførte løbet på Københavns våde asfalt. Det hjalp vældigt på humøret, at der var i titusindvis af tilskuere og masser af orkestre langs ruten.
Alle løberne fra TIK gennemførte turen, og flere kunne endda med tilfredshed notere, at tiden var hurtigere end i samme løb sidste år. Se resultaterne under fanen Løbsresultater.
 
11 glade marathon løbere
 
 

 
Udlandsturen 2013
Turen går næste år til Zagreb i Croatien. Her vil der være mulighed for enten at løbe en marathon eller en ½ marathon eller 5 km. Vi tager fra København lørdag den 12. oktober og komme hjem igen onsdag den 16. oktober.
 
  
 

 

TIK Løberne i Taastrup etablerer nu et decideret 5 km hold, som et yderligere tilbud til dig som ønsker at dyrke motion i et hyggeligt socialt fællesskab.

TIK Løberne opretter nu et 5 km hold, hvor målet er at bruge maksimalt 30 minutter på løb to gange ugentligt. Skulle man så siden få lyst til mere, er der som nævnt rigelige muligheder for dette. Udover de to ugentlige træningsaftener, som er tirsdage og torsdage, indbydes der regelmæssigt til at deltage i forskellige løbsarrangementer, det månedlige Taastrup Løb, den månedlige fællestræning, forskellige sociale hyggeture og fest. Så er du træt af at løbe alene og ønsker at dyrke motion sammen med ligesindede, så mød op hos TIK Løberne



10 års jubilæumstur til Bakken den 15.6.13 

I anledning af vores 10 års jubilæum på stegt flæsk løbeturen til Bakken, har vi nu dette enestående tilbud. Løbetshirts med det helt specielle stegtflæsk logo til kun kr 100, den lave pris skyldes at klubben giver tilskud på 75. Du skal være hurtig, der er kun bluser ved tilmelding i maj. Bestil den via hjemmesiden eller hos Hans og Jim


Foredrag "Sko og Skader" den 21.5.13 kl. 2015 i Stopuret
De 2 eksperter fra Kaiser Sport fortæller detaljeret fortæller omkring løbeskader, samt svarer på dine udfordrende spørgsmål, og drager paralleller imellem løbesko og skader. Niklas, som er vores fysioterapeut, og ekspert i løbeskader, og Thomas Martin, som er vores ekspert på løbeskoene.
 
Vestskovsturen en stor succes
Lørdagens Historiske Vestskovstur blev en stor succes. Der var tilmeldt næsten 30 løbere til arrangementet. Fortællingerne af vores historie på den 4½ time lange tur rundt på nogle af vores løberuter var en god oplevelse for deltagerne. En stor tak skal lyde til Anders Juncker som har været primus motor for arrangementet.
Anders har allerede på Facebook skrevet om ny dato for dem som ikke havde mulighed for at deltage.
 
Samtidig har webmasteren modtaget denne hilsen fra en af deltagerne:
Hej løbekammerater i TIK... tak for en skøn, glad og udfordrende Vestskovstur i går lørdag. - Og især tak til Anders Juncker for engagement, viden og flot løbsledelse. Og til Karen som støttede og forplejede os. Jeg havde aldrig troet, jeg kunne løbe 23,5 km - og komme hjem igen sammen med alle jer andre. Tusind tak. Mange forårshilsner fra Ellinor Bülow
 
Deltagerne nyder vejret og den gode stemning.
 

23 TIK Løbere klarede BT Halvmarathon

Sidste søndag havde TIK bestilt en bus for at køre løbeklubben til Lyngby Storcenter, hvor det 34. BTHalvmarathon løb var arrangeret. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen på 11 grader var ideel for de 7.041 løbere, som stod klar ved startlinien. Og kl 11 lød startskuddet – også for de 23 TIK løbere, som gennemførte turen til Nærum Stadion på de kendte 21.097.
TIK bussen stod derefter klar til at køre de trætte løberben hjem til Taastrup igen.
  


Copenhagen Marathon
Vi har planlagt at mødes søndag d. 19 maj på Tåstrup station og tage toget kl 08:13 mod KBHs hovedbanegård. Vi sidder i den bagerste vogn.
Alle er velkomne til at være med uanset om man er deltager eller hepper.


Per Rohwedder æresmedlem i TIK
Ved året Pokalfest i TIK den 26.01 blev Per Rohwedder kåret som æresmedlem af TIK.
Stort tillykke med den nye titel.
 
Bjarne Andersen løb sit marathon nr 100 på Gran Canarie
Søndag d. 20. januar løb Bjarne Andersen sit marathonløb nr. 100 på Gran Canaria i tiden 4,25,41. Stort tillykke
Læs interviewet med Bjarne HER


En glad 100 Marathon løber
 

 
 
 
Taastrup Løbet fejrede jubilæumsløb nr 450
Søndag den 13. januar  på en frostklar formiddag kunne TIK Løberne fejre løb nr 450, som traditionen tro starter ved Taastrup Idræts Klub. Formanden for løberne – Johan Oude Hesselink – holdt starttalen og hyldede de ca 200 løbere, som var mødt op i det rigtige løbetøj til kulden. Præcis klokken 10 blev løbet skudt i gang, og der var 3 ruter – på 2, 5 og 10 km. I øvrigt var så mange løbere  mødt frem, at det blev ny deltagerrekord. Taastrup Løbet startede i 1974 og har aldrig aflyst en eneste gang. Løbet afvikles hver eneste måned året igennem og er således det mest afholdte motionsløb i landet.
 
 
 
 
 
Tuborgfondet donerer 40.000 kr. til TIK Løberne

Der var glæde og begejstring sidste søndag hos TIK Løberne i Taastrup Idrætsklub, hvor Ulla Christensen på Tuborgfondets vegne kunne overrække en check til klubben på 40.000 kr.

Klubben har længe ønsket at anskaffe et nyt tidstagningssystem, så løberne kan løbe med chips og få noteret personlige nettotider. Systemet har dog hidtil været for dyrt for klubben, men nu har en ansøgning til Tuborgfondet løst ønsket. Samtidig har støttefonden TIK Løbernes Venner doneret et tilsvarende stort beløb til indkøbet.

Vi satser på, at tidtagningen med chips kan tages i brug ved det 450. Taastrup Løbet søndag den 13. januar i det nye år.
 
Ulla overrækker cheken fra Tuborgfondet til Johan